Allerede når flyet lander i Teherans lufthavn, begynder kvinderne at tage tørklæder på. Ifølge iransk lov må ingen kvinder færdes i landet, uden at deres hår og kroppe er dækket.

 

Indenfor i lufthavnsbygningen mødes tilrejsende af store plakater, som illustrerer, hvordan beklædningen optimalt set skal sammensættes for at imødekomme kravet om ærbarhed. Så der er ingen undskyldning, heller ikke for vesterlændinge.

Moderate temperaturer

Det var helt klart en fordel, at vi havde valgt at besøge Iran i november. Temperaturerne lå på ned til 5 grader om aftenen og op til 15 grader om dagen, så det var til at holde ud, at man altid skulle være iført lang jakke, lange bukser og tørklæde. Men havde det været i sommerheden, havde tolerancen over for ayatollaernes tøjdekret nok været betydelig mindre.

Ingen håndtryk

Når man går på gaden, er det som kvinde let at opnå øjenkontakt med andre kvinder. De smukke og ofte kraftigt sminkede øjne, ser tilbage på en – imødekommende, nysgerrige og smilende. Kommer der derimod en mand imod

kvinderne, slår de blikket ned. Kontakt mellem udenlandske mænd og iranske kvinder og omvendt kan medføre alvorlige straffe. Der udveksles ikke håndtryk mellem mænd og kvinder, og enhver form for berøring de to køn imellem er utilstedelig og kan straffes, så det er bare om at lade det blive ved snakken, når man får kontakt med de lokale.

Vil gerne diskutere

Det får man til gengæld let. For eksempel i byen Isfahan, hvor der bor mange studerende, kan man som besøgende næsten ikke gå i fred på gaden. Hele tiden kommer unge mænd, som gerne vil øve deres engelsk og diskutere politik, religion og vestens opfattelse af Iran. Det går dem generelt meget på, at mange europæere betragter iranere som terrorister og fundamentalister. Det er de bestemt ikke. I hvert fald de iranere, som bor i storbyerne, er meget moderate og kultiverede, og en del er overhovedet ikke religiøst interesserede.

Se soundslide-show om Irans kvinder – varighed 1:40: