Hvis man dør i Varanasi og får sin aske spredt ud i Ganges-floden, er ens lykke gjort. Den hellige indiske by er præget af en farvestrålende religiøsitet og af de mange ligbrændinger.
Allerede da vi stiger af nattoget tidligt om morgenen i Varanasi, sniger temaet død sig ind på os. Fra togvognen bag vores bæres et par bårer med lig svøbt i hvidt ligklæde ud på perronen. Både levende og døde rejser til Varanasi.
Undslipper genfødslen
Vi kommer for at opleve den farverige religiøse by, de døde kommer for at blive brændt ved Ganges’ bred og få deres aske spredt ud i floden. På den måde sikrer man sig, at man ikke skal knokle rundt som trækdyr eller det, der er værre, i det næste liv. En sidste rejse til Varanasi skulle for en rettroende hindu nemlig betyde, at man undslipper genfødslens cyklus.
Farvestrålende folkeliv
Varanasi ligger langs Ganges-floden, og byens gader ender i ghats, stentrapper, som fører ned til vandet. Der er flere end 100 ghats , og her udspiller et farvestrålende folkeliv sig fra solopgang til ud på natten. Pilgrimme bader i morgentimerne fra trapperne, fordi al kontakt med det hellige vand i floden anses for at være godt for både sjæl og legeme.
- Varanasi ligger i delstaten Uttar Pradesh
- Der bor omkring 1 million mennesker i Varanasi
- Ca. 50.000 sadhuer, eller hellige mænd, lever i byen
- Varanasi hed tidligere Banaras eller Benares
- Togturen fra Delhi til Varanasi tager mellem 9-12 timer
Se soundslide-show: